Jeg var samme dag også blevet udnævnt til distriktsforstander, hvorfor man syntes, der måtte en mand mere til i det dengang meget store arbejde. Jeg kendte ikke så grumme meget til den unge Emil Larsen. Han var lige demitteret fra præsteskolen og fik nu sin første ansættelse. Men jeg vidste, at han var en begavet og meget flink ung mand, og årene, vi delte sammen, bekræftede dette.
Det er altså denne blonde, smilende unge mand, som den 22. januar, altså på torsdag, runder de 70. Ja, man skal se på børnene, at man selv bliver gammel!
Pastor Emil Larsen har været en dygtig mand i sit arbejde, og dette har på sin vis været vidtrækkende. Han kan se tilbage på mange rige år. Ganske vist kom der også modgang og sorger, perioder af sygdom, der stærkt hindrede ham i arbejdet. Men det skal siges med det samme, at han i sin hustru har haft en sjælden god støtte, og dette mærkede han ikke mindst i modgangs tiderne. Men arbejdet har ellers været livet for ham.
Emil Larsen har betjent flere af vore menigheder, og menighedsarbejdet lå godt for ham. Han varetog sit arbejde med megen interesse, og han er kendt som en dygtig prædikant med en stærk evangelisk forkyndelse. I sine yngre år gjorde han sig stærkt gældende i børne- og ungdomsarbejdet.
Han har siddet både i ungdommens landsstyre og i søndagsskolerådet og har været redaktør af både Vårbud og Kammeraten. Forholdene førte imidlertid med sig, at han en årrække fik sit arbejde indenfor Det danske Missionsforbund, dels som præst, dels som redaktør.
Et særligt kapitel i hans historie er hans forfatterskab, der er meget omfattende. Det gælder hans bøger med personal- og kirkehistorisk materiale som hans digtning i bunden stil. Dertil talrige artikler i pressen og i kirkelige blade.
Nævnes må også hans egen udgivelse »Tro og Liv«, som er et meget læseværdigt hefte. Men det er alt for omfattende her at komme nærmere ind på hans forfatterskab. Det kan vi nok ved lejlighed vende tilbage til.
Her skal blot til slut nævnes, at Emil Larsen har været en myreflittig mand, hvis arbejde har sat spor, der ikke så let udviskes.
Og så ønsker vi vor 70-årige ven hjerteligt til lykke.
Niels Mann.
Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 17. januar 1970
Ingen kommentarer:
Send en kommentar