Der flyttes igen

Pastor P. M. S. Jensen - del 8


Af C. Nielsen

I Aaret 1884 blev det aarlige Prædikantmøde eller Biskopsmøde, som man ogsaa kaldte det til Forskel for de Møder — Distriktsmøder, Missionsmøder — hvor ingen Biskop var tilstede, afholdt i Frederikshavn.

Jeg har en Gang hørt en Biskop spøgefuldt sige, at han af Princip aldrig flyttede den Forstander, hvor Aarsmødet holdtes — han vilde sikre sig at komme velbeholden fra Byen. Det var dog ikke alle Biskopper, der fulgte den Regel, thi netop ved denne Lejlighed fik Præsten Rejseordre; han skulde til København, og Københavnerpræsten skulde til Frederikshavn. Det gik altsaa lige op.

Jeg husker saa godt dette Skifte og den Sorg, der var i København, da vi erfarede, at vor kære Præst, J. J. Christensen, skulde rejse fra os. Det var første Gang, jeg og mit Barndomshjem var ude for noget saadant; det var ikke stort mere end et Aarstid siden, vi havde faaet vor Gang i Metodistkirken, og nu kom Afskeden med den Præst, vi alle syntes saa godt om.

Det varede ikke længe, inden vi opdagede, at den nye Præst ikke som Taler kunde staa Maal hverken med ham, der var rejst, eller med Superintendenten, Karl Schou, der boede i København og jævnligt prædikede i Kirken.

Men hvad der fattedes ham i Veltalenhed og Dybde opvejedes tilfulde ved den store Nidkærhed, han lagde for Dagen i sin Gerning. Det vistes i Forkyndelsen, der var indtrængende og paagaaende, og det saas i Menighedsarbejdet ved Hus- og Sygebesøg, der var en af den nye Præsts stærke Sider; han havde saa let ved at komme omkring til Folk og komme paa Talefod med dem. Og endelig var han stærkt interesseret i det nye Arbejde, der af hans Forgænger var paabegyndt paa Nørrebro (Korsgade 49) og paa Frederikssundsvej.

Mange Folk kom til Møderne, og Søndagsskolerne voksede begge Steder saavelsom i Kirken og paa Christianshavn. Efter en Tids Forløb blev Dansesalen (Korsgade 49) opgivet, og der lejedes en fast Forsamlingssal i Griffenfeldtsgade 21, hvor Møderne fortsattes med stigende Tilslutning, baade af Børn i Søndagsskolen og af voksne.

Denne Virksomhed førte tilsidst til Stiftelsen af „Bethania-Menighed (1889), og denne fik saa, i 1892, sit faste Hjem i „Bethania-Kirken, Møllegade, hvor Menigheden har haft til Huse siden.

Foruden disse faste Prædikesteder deltog Jensen flittigt i Gaardmøder og i Møder paa Landet, og overalt blev Mennesker vundne for Gud, og mange sluttede sig til Samfundet. Jeg husker en Søndag Aften ved Nytaarstide; Præsten stillede Opfordring om at slutte sig til Menigheden paa Prøve og meddelte samtidig, at siden Aarsmødet om Sommeren havde over hundrede Mennesker meldt sig. Det imponerede mig den Gang, ung og ukendt med Forholdene, som jeg var.

I to Aar forestod Pastor Jensen Københavns Menighed, saa blev han forflyttet til Vejle, og Pastor Eltzholtz blev hans Eftermand. Iblandt dem, der blev vundne for Kirken i de Aar, var bl.a. cand.phil. Søren Udsen og hans elskelige og begavede Hustru. De to fik efterhaanden en ikke ringe Betydning, han som Lærer paa Præsteskolen og Leder af Kirkens Forlag og de begge som Forstanderfolk for Redningshjemmet „Stormly“ ved Odense.

Vi har nu fulgt P. M. S. J. i tretten Aar fra 1873—86. I de Aar har han betjent Menighederne paa Langeland, i Vejle, Hornsyld-Horsens, Frederikshavn og København, dels som Hjælper og dels som Forstander.

Pladsen tillader ikke en nærmere Omtale af hver enkelt af de Menigheder, han senere betjente; det er heller ikke nødvendigt for at bibringe Læserne Forstaaelsen af hans Gerning som Herrens og Kirkens Tjener. Forholdene er jo i det store og hele ens de forskellige Steder, selv om hver enkelt Plads har sine Ejendommeligheder, som man mere eller mindre føler sig tiltalt eller frastødt af.

For dog at give et Begreb om en Metodistpræsts noget omflakkende Tilværelse i hine Tider skal jeg nævne Rækken af de Ansættelser, Jensen havde, indtil han i 1917 søgte og fik sin Afsked:

Langeland 1873—76;
Vejle 1876—77 (Hjælper);
Hornsyld-Horsens 1877—80;
Frederikshavn 1880—84;
København 1884—86;
Vejle-Enkelund 1886—88;
Aalborg 1888—91;
Odense 1891—95;
Kalundborg 1895—98;
Frederikshavn 1898—1902 (2. Gang);
Varde-Esbjerg 1902—04;
Aalborg 1904—08 (2. Gang);
Holstebro 1908—11;
Golgatha, København 1911—12;
Rudkøbing 1912—15 (2. Gang);
Helsingør 1915—17.

Overalt virkede han med den samme Nidkærhed, om just ikke altid og alle Steder med det samme Held som i de yngre Aar. Tiden og Forholdene blev efterhaanden andre end dem, han var fortrolig med, og selv om de fysiske Kræfter stadig var i Behold, saa syntes det dog, som Tiden gled fra ham.

Det har han sikkert selv følt, og derfor besluttede han sig til, dog næppe uden stor Overvindelse, at bede om sin Afsked, inden han endnu havde fyldt de 70 Aar. Det skete ved Aarskonferencen i Horsens 1917.