 |
| Udsigt over floden mod Isangila, 1885 |
„Kl. 10½ i Dag var vi i Isangila, og endelig saa jeg den Plads, hvor Vilhelm havde arbejdet og bygget, levet saa mange lykkelige Timer med sin Frelser, og hvorfra han gik hjem til Gud. —
Det er Hans’ Fødselsdag, men ikke meget hyggeligt. Vi skulde jo først betale alle vore Bærere. Det tog en god Tid, og lidt henad Aften fik jeg Feber og maatte gaa i Seng, saa vi mærkede jo ikke meget til Højtiden. Men vi var glade og taknemmelige alligevel, at Gud havde ført os saa vidt.“4.—14. Maj.
„Vi har haft meget travlt i den forløbne Tid med at ordne alle vore Sager, og vi har faaet alt indrettet saa hyggeligt, saa vi er saa tilfredse med vort lille Hjem. Tiden er gaaet hurtigt, og Gud har velsignet os baade til Sjæl og Legeme.16. Maj.
Jeg var ikke oppe ved Vilhelms Grav før den fjerde Dag, da jeg laa tre Dage, og den første Dag havde jeg ikke rigtig Mod til at gaa derop. Det gjorde mig dog ikke saa ondt at se den; for jeg véd, det er kun hans trætte Legeme, som hviler her. Hans Aand fryder sig hjemme hos Jesus. Jeg har plantet nogle Agaver paa den og skal have plantet noget mere, naar jeg kan faa Tid.
Hans er ogsaa glad i sit Arbejde. Vi har dog kun fire Drenge til Hjælp, saa vi kan ikke faa udrettet meget. Men vi beder til Gud, at Han vil sende os nogle flere snart, da vi ogsaa skulde bygge det nye Hus, om det er Guds Vilje. Vor Vaskedreng er gaaet, saa jeg har selv vasket en stor Vask i Dag. Jeg er meget træt; men min Sjæl er glad i Gud. O, maatte Han velsigne vor Gerning og vort Ophold heri.“
„Hans var lidt uforsigtig om Aftenen med at tage et Bad, og ud paa Natten vaagnede han og følte sig meget utilpas. Og det var mærkeligt, for da han kaldte ad mig, drømte jeg netop, at jeg havde saa travlt med en syg Mand.
Jeg blev meget ængstelig, for det var hans Mave og Nyrer, der smertede ham, og det blev pludseligt saa mørkt omkring mig. Jeg tænkte: o, skal jeg nu miste ham? Hvad skal jeg saa gøre? Men da det blev Morgen, lysnede det lidt op i Sindet igen, og Haabet kom tilbage.“18. Maj er Hans dog saa rask igen, at han kan staa op om Eftm.
„Vi var glade i vor Sjæl og taknemmelige til Gud for vort lille, hyggelige Hus.“21. Maj.
„I Gaar, Søndag, havde vi en rigtig god Dag. Der var mange Manyangamænd herovre, og vi troede, vi skulde faa Lov at tale Livets Ord til dem. Men netop som vi skulde til at begynde Gudstjenesten, saa gik de. Her var dog nogle andre, som fik det at høre, deriblandt gamle Statsmand Andersen. Det var vistnok oplivende for ham at høre lidt Sang og Tale i sit eget Sprog (han er Nordmand), og det var ogsaa oplivende for os. Han er en flink, gammel Mand.
Her er ellers en dejlig Plads. Jeg holder meget af at bo her. Blot vi kunde gøre noget mere Missionsarbejde. Det er vor stadige Sorg og Længsel.
— Her har været saadan en sød, lille Dreng fra en af Byerne. Han kender Hans fra Vejen, hvor han mødte ham, og han hænger rundt om Hans og løber efter ham alle Vegne, som kunde han være en af hans egne.23. Maj.
Hvor jeg vilde ønske, vi kunde beholde ham, førend han bliver opdraget i Synd og Elendighed, og lære ham om Gud. Og hvor jeg ønsker, at mine Børn fra Vivi var heroppe ogsaa. Jeg længes meget efter dem. Herre Jesus, velsign dem allesammenl“
„Mr. Andersen sendte Bud efter Hans i Dag. Han var syg.25. Maj.
„I Gaar sendte jeg lidt Gele op til Andersen. Han skrev et pænt Brev, og hvad der glædede os meget var, at han tilføjede: Bed for mig! — Ja, maatte Gud lede os i sin Visdom og bruge os som Redskab til at lede ham paa Frelsens Vej!“Med faa Dages Mellemrum maa de Gang paa Gang gaa i Seng med Feber. —
30. Maj sender de to af Drengene til Vivi efter Post. —
8. Juni.
„Sidste Uge var hverken Hans eller jeg rigtig vel; men vi holdt dog Modet oppe ved Tanken om vore Breve, som vi ventede med Længsel. Dog blev vi lidt skuffede ved hverken at se Drengene Torsdag eller Fredag, først Lørdag Morgen kom de, og stor var vor Glæde.“ —Der var Brev fra Louises Mor. Og et fra en Broder og Svigerinde:
„...med den glædelige Nyhed, at de begge har givet dem over til Gud. Hvilken Fryd opfyldte ikke vore Hjerter ved at læse det. Hvor Gud er god imod os, at Han har bønhørt os! Vi havde ogsaa Brev fra Emil Nielsen i København. Han er ogsaa glad i sin Gerning og venter med Længsel paa den Tid, da han ret skal faa Frihed til at tale og prædike Evangeliet.“ —Ogsaa fra Vivi fik de gode Nyheder.
„Harry er blevet saa rask og stærk, og Helen synes saa tilfreds dernede, skønt hun ikke var ganske rask. — Ja, det var en stor Dag for os, da vi fik alle disse gode Nyheder, og vore Hjerter var opløftet til Gud i Tak og Pris.“14. Juni.
„Hans gik i Morges op til Landsbyerne for at samle en Karavane til at gaa til Vivi, da vi har opbrugt omtrent alt. Det er første Gang, han har været deroppe, siden vi kom. Men han har heller ikke været særlig rask eller stærk, og det er ikke saa kort en Vej.“15. Juni.
„I Dag havde jeg en Sorg. Masamba stjal 12 Frc. fra os. Jeg opdagede det dog i Tide og fik alle Pengene tilbage. Men jeg er saa bedrøvet over ham. Jeg troede, han var begyndt at blive bedre, og at Guds Ord havde Indvirkning paa ham. Stakkels Børn, som er født i Synd og Elendighed og aldrig har set andet. Maa Gud hjælpe os til at sprede Lys og Forstaaelse til dem, saa de kan lære at vende om fra deres onde Veje.“16. Juni.
„Søndag, Hans oppe i Byerne endnu, saa jeg er ene hjemme. Havde en god Bønnestund med Jesus om Morgenen og en velsignet Gudstjeneste om Fmd. Nogle Manyangamænd var herovre og lyttede opmærksomt til Ordet, og mit Hjerte frydede sig i Gud, at Han gav mig Naade til at vidne for Ham.“17. Juni.
„Om Aftenen kom Hans hjem fra Byerne, glad og lykkelig. Gud havde ogsaa velsignet ham og givet ham Naade til at tale Guds Ord til Folket. De behøver ogsaa Evangeliets Lys til at sprede det Mørke og den Synd, som de lever i. Han fik ogsaa sine andre Ærinder udrettet, at faa en Karavane og at fæste nogle Drenge til at arbejde her.“22. Juni blev Hans igen syg.
„I Løbet af kort Tid var han saa syg, som jeg aldrig har set ham, og led meget. Men det var kun en Overgang, saa blev han lidt bedre.“ —Den 23. Juni taler Louise Guds Ord til 30 af Mg.-Mændene.
„Skønt jeg følte mig lidt feberhed, før jeg begyndte, saa forsvandt det snart, da jeg begyndte at tale til dem. Og Gud velsignede mig meget og gav mig stor Frihed til at tale til dem. Priset være Hans Navn! Maatte Gud velsigne Ordet, at det maatte udrette, hvad Han sender det til!“25. Juni.
„Hans skød for første Gang noget Vildt, en Skovdue, som smagte dejligt til Middag. Om Aftenen kom hans Karavane, dog kun ti Mænd.“26. Juni drager Hans og Br. Guern med Karavane ad Vivi til. —
„Jeg følte mig meget ensom og nedslaaet, da de var gaaet; men jeg var ogsaa syg tilligemed. Jeg kommer altid til at tænke paa, naar jeg siger Farvel til Hans, at maaske jeg aldrig vil se ham mere.“2. Juli.
„Jeg havde en Glæde med Wveba. Henimod Aften, da jeg skulde til at spise og stod ude og ventede, medens han dækkede Bord, sagde han pludselig: Mama, jeg ønsker at sige dig noget. —Louise begynder Skole med Wveba og Malafu, men frygter, at det ikke vil gaa saa godt.
Og da jeg fortalte ham, at han maatte sige alt, hvad der laa ham paa Hjerte, saa fortalte han, at der var nogle af Statsdrengene, som havde bestemt at komme ned og stjæle om Natten, og de havde spurgt ham, om han vilde være med. Saa vilde de betale ham godt. Men Gud ske Lov! Wveba var trofast mod sin Gud.
Han sagde: Nej, for Gud kan se det, og Han vilde betale ham efter hans Gerninger! — Han var dog lidt bange, at de skulde hævne sig. Men jeg lovede ham, at der skulde ikke blive gjort ham noget ondt. — De har dog ikke vist sig endnu; godt for dem og for os.“
„En kommer, og en anden gaar, og det gør mig saa mismodig, naar jeg tænker paa, hvad vi egentlig kan gøre her. Jeg synes undertiden, det er at spilde vor Tid med at staa her, og vort Helbred gaar ogsaa i Løbet. Men jeg vil tro paa Gud. Han har ført os her; og vi vil blive, til Han vil lede os herfra igen.“3. Juli.
„I Morges havde jeg en velsignet Stund med min Frelser. Jeg kunde løfte min Sjæl ligesom højt over Bjergene og fryde mig i Haabet om Salighed hjemme hos Gud. Og ligesom en ny Forsikring om Guds Kærlighed til mig opfyldte min Sjæl. Nu er det en Uge, siden Hans gik, saa jeg haaber at se ham i Morgen.“5. Juli.
„Kl. 8½ kom Wvemba løbende og fortalte, at han saa Masamba komme, og lidt efter kom Hans ogsaa, og saa var der jo Glæde.“Der var gode Nyheder fra Vivi. Helen og Drengen er raske.
„Børnene dernede ønskede at gaa med Hans til Isangila og var meget bedrøvede over ikke at kunne.“10. Juli.
„Hans havde en Dreng med fra Vivi. Han er en god Hjælp for mig, da han kan vaske og stryge.“ —22. Juli.
„Fik to nye Drenge i Dag, saa nu har vi otte. Det giver os mere at bestille med at se efter dem og holde dem i Arbejde, og Skolen er jo ogsaa større nu. De har begyndt at bære Sten til det nye Hus.“ —23. Juli.
„Hans var ude i Eftm. og huggede Tømmer til Huset.“27. Juli.
„En Nordmand og hans Kone — Schaffenbergs — kom ned fra Stanley Pool, og han kom ned for at besøge os om Morgenen. Hans Kone vilde komme ned om Eftmd.; men saa blev hun syg, og jeg blev ogsaa syg, saa det passede jo godt.“ —Hans og Louise kunde dog besøge dem næste Dag.
5. August.
„I Dag har vi haft en Storm i Huset. Wvebas Tid er udløben, og hans Konge ønskede ham hjem, og den stakkels Dreng var saa ulykkelig. Han vilde saa nødig tilbage til sin By, fordi han saa gerne vilde, at Hans skulde gøre ham fri, saa han ikke var Slave mere. Han var helt opløst i Graad. Men jeg tror, Gud vil hjælpe os og ham. Hans Konge vil komme igen i Morgen, saa skal det afgøres.“7. August.
„Kongen kom ogsaa i Gaar, og vi havde sikkert faaet Sejr, hvis jeg ikke havde været saa ufornuftig. Hans Konge sendte sine Medhjælpere hjem efter den gamle Konge, da han ikke kunde finde nogen anden Udvej, og saa sov han her om Natten.18. August havde de Besøg af en af Statens Mænd, en Svensker Eklund.
Hans tænkte at lukke Døren af for Wveba; men jeg syntes ikke, han skulde, og saa lod han ogsaa være. Men da vi kom op i Morges, var baade Wveba og Kongen gaaet, og ingen havde set eller hørt noget.
O, hvilken Selvbebrejdelse i min Sjæl i Dag! Og vi, som havde lovet Wveba saa sikkert at hjælpe ham! Det ser ud, som om Djævelen har vundet Sejren; men Gud er dog den stærkeste, og Han kan lede alt til det bedste endnu. Herre, hjælp ham og os, for Jesu Skyld!“
„Jeg tror, han holder af at komme her, og jeg tror ogsaa, at han har Trang efter Gud. O, at vi maatte faa Naade til at tale Livets Ord til ham og vise ham hen til Frelseren! Han blev til vort Møde og siden til en Kop Kaffe. —19. Aug.
Som vi netop var færdig med den, kom Lubela hjem fra sin By og fortalte, at Sakola var meget syg og ønskede, at Hans skulde komme derop. Paa faa Minutter var han færdig og paa Vej. —
Jeg har lige læst en Rejsebeskrivelse fra Palæstina af Dr. Talmadge, og jeg har i Aanden set de Steder, hvor vor kære Frelser vandrede, led og døde.“
„Hans kom hjem i Eftm. — Han var glad over, at han gik derop. Havde en god Tid imellem dem. Sakola temmelig syg, men glad over, at han kom. De troede alle, at han kunde helbrede ham straks, og var meget forbavset over, at han gik, før Sakola var rask.“21. Aug.
„Hans gik i Morges Kl. 8 (til Vivi). Havde tre Drenge med sig, saa han vil ikke være saa ene. — Jeg har følt saadan en Længsel efter Vilhelm i Dag; efter at se hans milde, kærlige Ansigt og høre hans venlige, hjertevarmende Ord. Foruden Hans har jeg ikke set et troende Menneske i de omtrent 4 Mdr. her. — Men27. August.
O, Gud ske Lov, det hjemad gaar,
did, hvor det store Stævne staar,
som Husets Børn skal samle.
Hvor altid de skal sammen bo,
som did fandt Vej i Jesu Tro,
de unge med de gamle.
„I Dag har jeg haft meget travlt med at gøre rent og lægge nye Maatter paa Gulvet og hænge de rene „Vægge“ op. Hans vil blive overrasket, naar han kommer hjem og ser, hvor hyggeligt her er blevet.“Louise er atter syg nogle Dage, men Drengene er flinke til at passe hende. —
„2. Septbr. kom nogle Folk for at handle, og jeg købte deres Kano. — Bagefter følte jeg mig saa nedtrykt og mismodig. Jeg syntes, jeg havde gjort Gud imod.“Men da der straks efter kom nogle Folk og tilbød Proviant:
„...fik jeg saadan en Glæde, for jeg syntes, at Gud viste mig, at Han havde Omsorg for os. For jeg havde bedt Ham sende noget til mig, da jeg intet havde at give Drengene.“Endelig 4. Septbr. kommer Hans tilbage fra Vivi.
„Der blev jo rigtignok Glæde. Han var rask og stærk og havde gaaet Vejen paa mindre end to Dage. — Helen er rejst hjem og endda til Danmark. Jeg tænker, de vil blive glade, og i Særdeleshed Moder over at se den lille Dreng.“8. Septbr.
„I Morges fik vi at vide, at Sakola er død, saa Hans vil gaa derop i Morgen, om det er Guds Vilje.“ —Næste Dag:
„...gik saa Hans med fem af Drengene; to var gaaet i Forvejen, saa jeg blev alene tilbage med de tre. Men Gud har bevaret os alle.“10. Septbr.
„I Fmd. fik jeg lidt Feber, — — men min Sjæl var mere syg. O, at jeg dog ret kunde leve nær til Gud og blive mere nidkær i hans Tjeneste! O, at jeg ret kunde tage Korset op og følge Jesus fra Dag til Dag, saa der kunde blive mere lyst og mere Fred i min Sjæl! At jeg kunde glemme mig selv mere og være til større Velsignelse for andre! Jeg længes og længes efter at give mig selv og alt til Gud og blive brugbar i Hans Arbejde. Herre, hjælp os!“12. Septbr. kom Hans. Han havde haft en god Tid oppe i Byen. —
25. Septbr. fik de fem nye Drenge:
„...og en fik vi forleden, saa nu har vi 16 ialt. — Det er ikke længere siden end i Aftes, at jeg bad til Gud, at Han vilde tage os bort herfra, hvis vi ikke var til Velsignelse. Men saa i Dag sendte Han os fem nye Drenge, saa jeg fik saadan en Fortrøstning til Gud. Han har givet os noget at leve og virke for. Vi takker Ham derfor og er vis paa, at Han vil hjælpe og velsigne os og forsørge os, for der skal ikke saa lidt til hver Dag til saadan en Familie.“Hans gaar op til Wvebas, den forsvundne Drengs By for at købe Madvarer. De sorte Soldater er udhungrede.
„I Morges kom én ned til mig og spurgte: „Mama, hvad vil du give din Søn at spise?“
Han havde intet faaet fra Onsdag Aften til Fredag Morgen.
I Aften kom Mr. Muffat. Han turde ikke sige noget, for han er altid saa beskeden. Men jeg spurgte ham selv, om han intet havde at spise, og han svarede, at han ikke havde saa meget, som der kunde ligge paa en Negl. Saa jeg gav ogsaa ham lidt. Og hvor var han taknemmelig! Han kunde intet sige af Glæde.
O, Jesus, gid Du vilde
mit Hjerte danne saa,
at aarle det og silde
Dit Tempel være maa!.“
28. Septbr.
„Hans kom hjem lidt efter Middag. Han havde ikke set Wveba, hvilket jo var en Skuffelse. Han fik ved Guds Hjælp Lejlighed til at redde en By fra at brænde, hvilket Folket var meget taknemmeligt for. De modtager ham saa venligt alle Vegne, og han har mange Lejligheder til at tale Livets Ord.“1. Oktober.
„I Morges gik ti af Drengene til Vivi. — Her var helt tomt og stille, da de var gaaet. Jeg kom til at tænke paa, — — om vi nu blot havde Wveba her. Jeg anede ikke, at jeg skulde se ham saa snart. Men henad Middag saa jeg pludselig to Hoveder kigge ind ad Vinduet, og hvem var den ene vel andet end W.? Og der blev Glæde. Han er den samme gode, venlige Dreng, og, priset være Gud, han holder fast ved Gud og er trofast imod Ham.“ —2. Oktober.
„W. sov her i Nat og gik i Fmd. — Det var haardt for ham at sige Farvel. Han græd, stakkels Dreng. Han er saa forskellig fra de andre i Landsbyen. Han kan ikke finde sig hjemme der. Han ønsker at leve for Gud. Det var haardt for ham at komme op ad Bakken, og han stod længe og betænkte sig.“10. Oktober.
„Vore Drenge kom tilbage fra Vivi. Fik en god Portion Ris hjem, saa vi vil have lidt at hjælpe med.“ —12. Oktober fik de Brev fra Helen, der befandt sig godt paa „Vilhelmina“. — —
„Ved denne Tid haaber jeg, hun er i Danmark.“31. Oktober.
„Op ad Fmd. kom vore Bærere fra Vivi. De nye Missionærer var ankommet. Maatte Gud velsigne dem, saa de kan udrette noget for Ham. — En lille Dreng mere kom og ønskede at blive her, og vi paatog os Byrden. Han er kun 6—7 Aar, saa nu er vor Familie 18. — Hans skød et Dyr lig et Firben, som vi siden fik at vide var en Øgle. Den var 2 Alen lang.“2. Novbr.
„To af Drengene gik til deres By i Dag. De saa Wveba, som var meget bedrøvet, fordi hans Konge ikke vilde tillade ham at komme her igen og arbejde. Han skrev et lille Brev og sendte ogsaa nogle Peanuts. — Gud vil bevare ham, til hans Udfrielses Time kommer.“28. Novbr.
„Hans er lige nu gaaet til Vivi. Han havde kun faa Kræfter, og jeg vilde helst, at han skulde blive hjemme. Men han syntes, han skulde gaa. — Jeg er ogsaa træt og svag efter Feber; — men jeg føler mig tryg i Guds Haand og Hans Varetægt.“Om Eftmd. kom dog Hans tilbage:
„...og da jeg saa Hans, bleg og næppe i Stand til at gaa, saa tænkte jeg: Nu er det forbi!“Om Aftenen blev det dog bedre.
„En Ting blev klart for os: Gud vilde ikke, at Hans skulde gaa. Gud havde sagt det til os begge om Morgenen; men vi vilde ikke lytte.“1. Decbr.
„Havde en god Søndag. Efter Bønnen sagde Masamba, at han ønskede at elske Jesus; og jeg tror, det er hans Alvor. Jeg bad og talte med ham. O, at Guds Aand ret maatte faa Tag i hans lille Hjerte, saa han helt kunde give sig over til Jesus.“4. Decbr. drager Hans af Sted med en Del Bærere for at skaffe Proviant. —
10. Decbr.
„Vi har nu været alene hjemme en Uge. — Lørdag havde jeg Brev fra Helen. Hun var da endelig kommen hjem til Moder. — Moder er jo glad for dem. Det er jo et levende Minde om Vilhelm. Jeg fik lidt Hjemve ved at læse om hendes Ankomst til de kære. — Men om Herren vil, da skal jeg ogsaa se dem igen. —14. Decbr. kom Hans tilbage.
I Aften havde jeg en stor Glæde. Vor kære Wveba er nu endelig sluppen fra sin By, og jeg haaber, at med Guds Hjælp skal han ikke komme der mere som Slave. — Han skal gaa med en Karavane til Boje, og paa Hjemvejen vil han gaa fra dem og gaa til Vivi, da han frygter for at blive her. Hans Konge har nemlig sagt, at han vil komme og slaa ham ihjel og brænde vort Hus, hvis han gaar herned og bliver.“
„Han syntes rigtig godt om de nye Missionærer ved Vivi og havde godt Haab om, at de skulde udrette noget for Gud.15. Decbr.
„En vældig Græshoppesværm slog sig ned i vor Have i Dag. Jeg var bange, de skulde æde alt; — men de var ikke slemme.“24. Decbr.
„Atter er det Jul! — Vi havde det jo lidt ensomt, men var dog glade for Guds Naade imod os. — Vi spiste tidlig til Aften og havde derefter Bøn med Drengene. Saa sang vi nogle af vore gamle, kendte Julesalmer, og derefter gik vi til Ro.“ —De vaagnede lidt senere ved, at nogle sang lige udenfor. Det var tre Smede, som arbejder for Staten.
„Vi fik lidt Tøj paa og lukket op for dem, og derefter havde vi en rigtig god Stund med Sang og Bøn; og vi havde alle Velsignelse af det.“25. Decbr.
„Endelig kom saa den store Dag, som Drengene saa længe havde ventet paa og glædet sig til!“Efter Bøn — og en Middag, hvor de „rigtignok tog for sig af Retterne, — fik de hver et nyt Lændeklæde og en ny, blank Tintallerken, og der var Jubel, særlig over den sidste. — “
31. Decbr.
„I Dag den sidste Dag i det gamle Aar. Jeg maa blive i Sengen igen i Dag med Feber. Atter et Aar svundet. Er vi kommet Gud nærmere? Jeg synes, jeg har lært mere af Gud i det sidste Aar. Hans Velsignelser har været store imod os. —Bragt i Historisk Aarsskrift for Metodistkirken 1941
Men hvor ofte har vi ikke bedrøvet Hans kærlige Aand med vor Tvivl og Egenvilje. Mange lyse Timer og Glæder har Gud givet os; men vi har ogsaa erfaret mange mørke. —
Dog, Han har givet os Styrke og Kraft til det altsammen. Takket og priset være Gud!“
Ingen kommentarer:
Send en kommentar