 |
| Søster Johanne Vest 1885-1960 |
Hjemmet havde ingen forbindelse med Metodistkirken, men som ung pige flyttede Johanne Vest til Middelfart, hvor hun kom i forbindelse med en menighed og blev optaget som medlem 1906. Som den helstøbte personlighed, hun var, gik hun i denne forbindelse til sognepræsten i sit fødesogn og meldte sig ud af Folkekirken.
Senere kom Johanne Vest til København. Her gik hun ind i sygeplejen og tog sin uddannelse på det gamle amtssygehus på Frederiksberg og havde her stærk tilknytning til Golgatakirken. Efter endt uddannelse gik hun i 1913 ind i Metodistkirkens diakonissearbejde, og i 1919 indviedes hun sammen med syv andre søstre ved årskonfereneen i Vejle.
I nogle år var søster Johanne knyttet til Betaniaforeningens arbejde i Århus og Vejle, men i 1921 overtog hun ledelsen af det nyoprettede mødrehjem »Dear Home« i Hellerup. Her udførte hun en velsignelsesrig tjeneste indtil 1942, hvor hun fratrådte stillingen som forstanderinde her og igen optog en tjeneste i forbindelse med hjemmet i Århus.
I 1950 trådte søster Johanne ud af aktiv tjeneste og gik ind i de pensionerede søstres række. Det kom dog ikke til at betyde lediggang. Hun flyttede ind på Betaniahjemmet, Kong Georgsvej, Frederiksberg, hvor hun boede til sin død den 23. oktober 1960.
Som det virksomme og selvopofrende menneske, hun var, gik hun her til hånde, så hun også her på en særlig måde efterlod sig en tom plads, da Herren kaldte hende hjem. Dette skete iøvrigt, medens søster Johanne var på rejse. Hun deltog i søstermødet i Århus først i oktober måned, hvorefter hun besøgte nogle af sine mange »børn« fra sin tid som forstanderinde på »Dear Home« bl. a. i Kolding. Her blev hun syg og døde.
Søster Johannes mange børn elskede hende som en mor. Og de mennesker, hun iøvrigt arbejdede iblandt og kom i forbindelse med, holdt af hende. Hun var et rigt menneske med et glad sind og et tjenende sind. Hun var el fint menneske og en dyb, alvorlig kristen. Det varmede i hjertet at lytte til hendes vidnesbyrd.
Æret være søster Johannes minde!
Ole Olesen.
Mindeord bragt i Årbog for Metodistkirken i Danmark 1961
Ingen kommentarer:
Send en kommentar