Du danske sommer

Kristelig Talsmand,
29. maj 1970

Melodi: Hr. Peder kasted runer

Velsignet være du, hver gang du kommer
på vårens vinger hid, du danske sommer,
med hang af vilde roser,
syrén og gyldenregn,
med kjæruld over moser
og hø i hvert et hegn!
Vær vel mødt, høduft over vange,
krydret sødt under lærkesange!
Vær vel mødt!

Velsignet være I med rug og havre
og byg og hvede, Danmarks agre favre!
Gid I må stå i grøde,
når fuglesangen dør
og skænke Danmark føde,
før bøgen løvet strør! —
Sol og vind modne eders kerne,
tung og trind, — dug og nattens stjerne,
sol og vind!

Velsignet være alle Danmarks haver,
som står ved borg og hytte, rig på gaver!
Der husmandsviv og dronning
har eget æbletræ,
hvor bien henter honning
og stæren finder læ.
Bag din hæk trives urt og lilje,
vintergæk skærmet lunt ved tilje,
vintergæk!

Velsignet være alle Danmarks skove
ved fjord og vig, hvor vore fædre sove,
hvor knøsen og hans pige
til nattergalens sang har udløst sprogets rige,
vidunderbløde klang!
Silkegrøn du i våren smiler,
bronceskøn du i høsten hviler —
altid skøn.

Ja, elskte Danmark, gamle svanerede,
med eng og ager, haver, skov og hede —
om dine døtres senge
der lyder bølgesprøjt,
og dine kække drenge
sov ind ved stormens fløjt. —
Vuggesang, du som bedst os huer,
ton engang over vore tuer —
vuggesang!

Så skærm, o Gud, vor gamle moder kære!
og tak for det, hun hented hjem med ære!
Lad freden bo og bygge
så vidt som danske bor,
og retsind folket smykke
fra syd til højt mod nord!
Skærm vort sprog! — Ærefuldt det følge
Dannebrog over tidens bølge —
Dannebrog!

Alberta Eltzholtz.