Pastor Laust Christensen blev født paa Sandalgaard, Vonge, den 14. Maj 1848 i et Hjem, hvor gammeldags Gudsfrygt var raadende.Efter sin Konfirmation kom han i Møllerlære paa Hammer Vandmølle, arbejdede 10 Aar paa Holms Mølle og drev derefter selvstændigt Mølleri i Stridbæk ved Vejle.
Her blev han og hans Hustru, Else Marie — med hvem han blev ægteviet i Juni 1872 — alvorlig vakt gennem deres førstefødte Datters Død.
Ved Jens Kusk’s Paavirkning kom de i Forbindelse med Metodistmenigheden i Vejle. Snart fik de begge Fred med Gud og Herren gav dem et klart Vidnesbyrd om Guds tilgivende Naade. De sluttede sig til Menigheden og nogle faa Aar efter opfordrede Kirkens Ledelse Laust Christensen til at træde ind i Missionsarbejdet.
I September 1881 rejste han da til Langeland som Kolportør og Lægprædikant. Her virkede han i godt 2 Aar. I 1883 ansattes han i Løkken, 1887 i Aalborg, 1889 i Aarhus, 1890 i Varde, 1895 i Esbjerg, 1897 i Hjørring, dernæst kom han for anden Gang til Langeland, Løkken og Varde, hvorefter han 1914 tog sin Afsked efter at have tjent Kirken i 33 Aar.
1888 blev Laust Christensen optaget paa Prøve i Kirken og ordineret til Diakon, 1890 optoges han i fuldstændig Forening og ordineredes til Ældste. Den 20. November 1934 hjemkaldtes han paa Sygehuset i Hjørring til den evige Hvile.
I de 33 Aar, Laust Christensen tjente Gud og Kirken, øvede han en betydelig Indflydelse som Prædikant og Menighedsforstander. Hans hellige Enfold, hans stærke Tro, hans utrættelige Nidkærhed og hans sjældne Evner til at vinde Folks Fortrolighed, gjorde ham til en af de største Sjælevindere, dansk Metodisme har fostret.
Dertil kom hans praktiske Sans, der kom ham til Hjælp hver Gang der var Tale om at faa bygget et Hjem for den Menighed, han tjente. Ingen dansk Metodistprædikant har bygget saa mange Kirker og Præsteboliger som han.
Velsignet være Pastor L. Christensens Minde!
Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark, 1935
Ingen kommentarer:
Send en kommentar