mandag den 8. juni 2015

Fru Kathrine Nielsen

Kathrine og Jens Nielsen
Da Fru Pastor Jens Nielsen den 30. September 1929 lukkede sine Øjne i Døden, var det en Moder i Israel, der gik bort.

Hun var nemlig ikke alene den omhyggelige Moder for sine egne Børn, men hun havde en Moders Sind, Forstaaelse og Kærlighed overfor mange af dem, hun i det sjælefrelsende Arbejde, der var betroet hende og hendes Mand, mødte paa sin Vej,

Det var ovre paa den fynske Højderyg, i Vissenbjerg, at Kathrine Henrikke Jessen Møller fødtes den 8. Juni 1855. Tidligt mistede hun sin Moder, hvad der omsider førte til, at en Tante, der boede i Faaborg, paatog sig Moderhvervet. Denne hørte til Pastor Vilhelm Birkedals Valgmenighed i Ryslinge.

I Hjemmet lød der megen Sang, og i Kirken lyttede den lille Kathrine tidligt til en levende Forkyndelse. Alt dette vakte dybe Længsler i hende. Disse uddybedes senere gennem Samtaler med religiøst grebne Mænd og Kvinder samt ogsaa gennem et Ophold paa Thestrup Højskole.

Det var dog først da hun korn i Forbindelse med Metodisterne og hørte Pastor Anton Christensens alvorlige Forkyndelse om Synd og Naade og ikke mindst om Troens Glæde og Vished, at hun kæmpede sig igennem til Genfødelse og Fred og selv oplevede Frelsen i Kristus, den, der førte hende ind i et bevidst Samfundsliv med Gud.

Som 33aarig lærte hun den 37aarige Pastor Jens Nielsen at kende, og efter kort Tids Bekendtskab kunde han føre hende ind i Præstehjemmet i Løkken som sin Hustru.

At det var to modsatte Naturer, der her havde fundet hinanden, var let at se. Han var den udprægede alvorlige, ja pietistiske i hele sit Livssyn. Hun var derimod mild og venlig, og hun vandt alle, hun kom i Forbindelse med, ved sit yndige Smil. Men trods Forskellighederne skabtes alligevel det mest harmoniske Samliv og det hyggeligste Hjem, man kan tænke sig.


En Del Menigheder blev betroet dem, og det viste sig snart, at Pastor Jens Nielsen ikke alene havde faaet en Medhjælp til Hjemmet, men ogsaa i Menighedsarbejdet. Det kan nok siges, at naar disse to gode Præstefolk fik Lov til at føre mange til Retfærdighed, og saa tillige vogte den Hjord, der var betroet dem, saa godt som det blev gjort, skyldes det ikke mindst Fru Nielsens velsignede Indflydelse.

Der fødtes Ægteparret 3 Børn. Kathe døde 1 Aar gammel, og Mary skulde som 22aarig først forherlige sin Frelser ved et langt Sygeleje, og dernæst ved en vidunderlig, triumferende Død. Fru Carla Christensen, der vandrer i Mors og Fars Spor, er den ældste og eneste tilbagelevende, og hun bor i Horsens.

Som Guds Freds herlige Smil havde hvilet over Fru Nielsens Liv, saaledes blev det ogsaa i Døden. Guds Fred blev i Sandhed Sjælesolen, som aldrig gik ned. Længslen efter det himmelske Hjem betog hende. Der var Stunder, hvor hun saa og hørte uudsigelige Ting, indtil hun fik Lov at hilse sin Frelser med et Smil, med det sidste.

Vi takker Gud for et saadant ham indviet Liv, og vi velsigner Fru Kathrine Henrikke Jessen Nielsens Minde.

Mindeord bragt i Aarbog for Metodistkirken i Danmark 1930

Ingen kommentarer:

Send en kommentar