lørdag den 10. december 2016

1926: Jubilæet i Vejle


50 Aars Dagen for Indvielsen af det gamle Kapel blev højtideligholdt ved en vellykket Fest i Kirken Fredag Aften den 10. December. En talrig Forsamling af Medlemmer og Venner var kommet tilstede.

Undertegnede indledede med Andagt og holdt derefter en Tale angaaende de historiske Kendsgerninger vedrørende Kapellets Indvielse.

Den første Metodistprædikant, der virkede i Vejle, var B. Smith, som i 1860 kom her til Byen og begyndte at holde Møder i et privat Skolelokale.

Senere besøgte Pastor Chr. Willerup Byen, og der blev lejet et større Lokale i Flegborggade, som indviedes til kirkeligt Brug den 12. Maj 1861.

I en Beretning om Arbejdet fra 1861 siges der:  
»Vejle er en lovende Arbejdsmark, og skønt vort Medlemstal er ringe, er Fremtidsudsigterne gode«. 
Menigheden gik i de nærmest følgende Aar jævnt fremad i Antal, i 1876 byggede man Kapellet i Vissingsgade. Indvielsen fandt Sted den 10. December, og det er saaledes nu 50 Aar siden, denne Højtidelighed fandt Sted.

I sin Indberetning til Kvartalsmødet den 20. Januar 1877 skriver Pastor Karl Schou herom følgende:
»Den 10. December blev det nye Kapel indviet. Der havde samlet sig en meget stor Forsamling baade Formiddag og Eftermiddag, og jeg tror at turde sige, at Gud var til Stede for at velsigne. Mange af Byens Borgere og flere Borgerrepræsentanter bivaanede Indvielsen. — Menighedens forrige Forstandere, Br. Sørensen og J. J. Christensen, var tilstede for at tage Del i Indvielsen, der forrettedes af Superintendenten, Pastor Karl Schou. Siden Jul har der været afholdt Gudstjeneste i Kapellet hver Aften. Det har været velsignede Møder, og jeg har Grund til at tro, at flere har fundet Frelseren og mange er øjensynligt vakte til Bekymring »for deres Sjæles Frelse«.
Om Menighehedens Stilling paa dette Tidspunkt siges det, »at det bedste var, at der fandtes en levende Menighed til at samles i og virke ud fra dette Hus, saa at det efterhaanden blev for lille«.

I 1892 blev det derfor udvidet med en stor Kirkebygning i Gaarden, og det gamle Kapel til Gaden blev omdannet til to gode Mødelokaler. Bygningen blev forskønnet med et Taarn og en Portal. Desuden blev der indrettet Bolig til Præsten paa 1. Sal foruden en mindre Lejlighed. Dette var medens Biskop Bast var Menighedens Præst.

Fra den ringe Begyndelse er Samfundet vokset frem til i Dag at tælle 380 voksne Medlemmer og 65 Prøve-Medlemmer og der udføres fremdeles et alsidigt Menighedsarbejde,ikke mindst et godt Ungdoms- og Børnearbejde.

Der er nu kun fire Medlemmer tilbage fra den Tid, da Kapellet indviedes, nemlig Claus Nielsen, der blev blev optaget i 1868, Kathrine Hansen, Jens Schousen-Buch og Rasmus Munk, der alle blev optaget i 1874.

Efter at Kirkens Strengekor havde sunget, smukt, blev Ordet givet til Pastor P. M. S. Jensen, der var Aftenens Hovedtaler. Han begyndte med at mindes de Tider for 50 Aar siden, da han som ung Prædikant var med i Gerningen i Vejle. Derefter talte han ud fra den 122 Salme om Herrens Hus, der er grundlagt paa den evige Klippe og opført af levende Stene.

Efter Talen var der fælles Kaffebord, og ved Bordet tog adskillige af Menighedens ældre og yngre Medlemmer Anledning til at udtale sig om deres Kendskab til Menigheden gennem de svundne Aar. Det kom til at forme sig som et velsignet Vidnemøde, der gav et levende Indtryk af de rige aandelige Velsignelser, som Herren gennem de mange Aar har skænket sin Menighed paa dette Sted.

Forskellige Hilsener blev fremført og Genhilsener vedtaget, bl. a. til de af Menighedens tidligere Præster, der endnu lever.

Det blev helt igennem en vellykket Fest, der længe vil mindes.

Søndag Formiddag afholdtes en Jubilæumsgudstjenesten. En stor Forsamling fyldte Kirken, og det blev en meget velsignet Gudstjeneste. Pastor P. M. S. Jensen prædikede, og af hans Prædiken hidsættes følgende korte Uddrag :

Tekst: »Jesus Kristus er i Dag og i gaar den samme, ja, til evig Tid«. (Hebr. 13, 8).

Pastor Jensen dvælede først ved Guds Søns to over al Beskrivelse herlige Navne: Jesus Kristus som Frelserkongen eller Kongefrelseren. Derefter føjede han til Navnene Ordet er og fastslog, at Jesus Kristus er.

Han er en Virkelighed, ingen Sagnfigur eller Myte, men en historisk Personlighed og tillige en sand og evig Gud. Derefter samlede han Teksten i dens Ordlyd og benyttede den først fra det Tidspunkt, den var skrevet af Hebræerbrevets Forfatter og talte derfra om en Fortid, Nutid og Fremtid. Han spurgte derpaa:
»Hvorledes var Jesus igaar?« 
Ved igaar forstod han Tiden fra Jesus begyndte sit Læreembede til hans Opstandelse og viste derefter, hvorledes Jesus var i sit Forhold til den store Menneskeskare og til de enkelte Personer. Med Nutiden mente han Tiden fra Jesu Opstandelse til den Tid, Hebræerbrevet blev skrevet og kaldte denne Dag.

Han viste, hvorledes Jesus var imod Disciplene, den store Mængde (Pinsefesten) og de enkelte Personer. Med Fremtiden betegnede han Tiden fra Apostlenes Dage til vor Tid, og endelig anvendte han Teksten som udtalt i Nutiden, hvorved der fremkom en Fortid, hvor han dvælede ved Kapellets og Menighedens Historie i de 50 Aar, om den skyfulde, men alligevel forhaabningsfulde Nutid, idet Jesus stadig er den samme og derpaa den herlige Fremtid for Guds Folk, der skal ende med den salige Evighed sammen med den uforanderlige Frelser i Faderhuset.

Idet denne Beretning om vort 50 Aars Jubilæum sendes Talsmandens Læsere, ønsker jeg sluttelig at tilføje en Hilsen fra vore Venner her i Menigheden til alle Trossøskende ud over det ganske Land.

Herren har forunderlig velsignet denne Menighed, og vi staar i Dag ved 50 Aars Mindestenen og skuer fremad efter nye Velsignelser.

Vi tror, at Gud er mægtig til fremdeles at virke gennem os og der er i Sandhed Anledning nok i denne By med sine ca. 25,000 Indbyggere.

Herren hjælpe os at være rette Husholdere over de betroede Naadegaver!

Broderligst
Vilh. Jørgensen

Bragt i Kristelig Talsmand, 31. december 1926

Ingen kommentarer:

Send en kommentar