Der er noget, vi kalder Julestemning. Og enhver af os ved, at denne Stemning er forskellig fra alle andre Stemninger.Og det er ikke bare, fordi den faar os til at tænke paa straalende Julelys og Gran, paa tindrende Barneøjne, Kirkegang og Salmesang, Gaver og Sne, Barndomsminder og alt dette.
Men Julestemningen ligger dybere, den ligger nede i de Sindets Dybder, hvor det guddommelige rører sig.
Til andre Tider af Aaret kan man maaske holde sig det fra Livet, men naar Jul er nær, saa er der en usynlig Magt, der fører os ned til Sindets dybe Skakter, hvor Gudslængselen bor, og hvor vi alle længes efter at se Paradis opladt paany. Blive Børn, der hører Guds Stemme, der lytter til Englebud og himmelske Sange.
Og naar vi indstilles paa den Bølgelængde, saa kommer vi i Julestemning. Og Julestemningens dybeste Tone er Offerglæden. Og den Glæde er i Pagt med Guds Kærlighed. Mennesker, som ikke til daglig røres af andres Nød, giver gladelig til ti forskellige Juleindsamlinger. Og andre, der aldrig viser deres nærmeste Opmærksomhed, gaar og tænker paa, hvad de kan glæde denne eller hin med.
Godsindet kommer op i os ved Berøring med det Sindelag, der var i Gud Fader, saa han i Kærlighed gav os sin enbaarne Søn, og det Sindelag, der var i Kristus Jesus, han som blev fattig, for at vi ved hans Fattigdom skulde blive rige.
Hvis vi alle var, som vi er i Julen, vilde vi saa ikke alle være glade og gode? Hvis vi altid levede i Julens Land, vilde det saa ikke være et Land, hvor Nød og Elendighed var sat ned til et saa lille Minimum, som det er tænkeligt under menneskelige Kaar? Sikkert.
Men vi oplever ogsaa Aar efter Aar, at Julestemningen er en Stemning, der hurtig fortager sig. Den svinder bcrt, endog før Duften af Gran er ude af vore Hjem. Spørgsmaalet bliver saa: Kan denne Stemning holde? Er det muligt paa en eller anden Maade at udstrække den til at vare til Paaske eller til Pinse, eller til at vare hele Aaret ud?
Og dette er muligt. Det vil ske, hvis Juleevangeliet gaar os til Hjerte og bliver bevaret levende i vort Hjerte. Saadan bar Maria sig ad, den Kvinde, der blev Frelserens Mor. Om hende staar der, at alt det, Hyrderne fortalte hende om Englesyn og Evangelium, om Sang fra Himlen og Lys fra det høje, det bevarede hun altsammen i sit Hjerte.
Var det ikke ogsaa en Overvejelse værd for os, om vi ad samme Vej kunde bevare Julens Stemning gennem hele Aaret, daglig høre den Sang fra Himlen, som aldrig forstummer, og daglig lukke op for det Sindelag, der var og altid er i Jesus Kristus?
Emil Larsen.
Bragt i Kristelig Talsmand, 25. december 1936
Ingen kommentarer:
Send en kommentar